Publiceret på Sika Footwears LinkedIn-profil februar 2024. Følg os

5 Fun Facts om fødder
Sådan kommer vores viden dine medarbejdere til gode   

Når vi udvikler arbejds- og sikkerhedsfodtøj, forpligter vi os til kontinuerligt at anvende den viden vi har om fødder. Den viden skal vi bruge når vi producerer sko og tilbehør, og når vi vejleder i hvilket fodtøj der bedst muligt støtter og giver komfort til brugerne, hver dag de går på arbejde.   

Vores fødder er vores fundament, og deres konstruktion er imponerende. Men alle fødder er forskellige. Nogle er brede, nogle er smalle. Nogle fødder har højere vrist end andre, nogle hæver op eller sveder mere end andres i løbet af en dag. Oveni det, kan nogle fødder have udfordringer som nedsunken forfod, være platfodet, have knyster osv.   

Fødderne skal bære dig og dine medarbejdere hver dag hele livet, og det forkerte fodtøj kan fx forårsage ændringer i dit gangmønster, som kan forplante sig uhensigtsmæssigt op igennem kroppen. Det er derfor aldrig ligegyldigt, hvad du eller dine medarbejdere har på fødderne. Fodtøjet skal passe til de fødder der har dem på. 

Det er derfor også vigtigt at vide, hvordan du passer på fødderne og hvordan du er opmærksom på at vælge de mest optimale sko til dine egne eller dine medarbejderes behov.   

Du ved at fødder er forskellige, men vidste du det her?:  

  • Foden består af 26 knogler, 33 led og over 100 muskler. Tilsammen udgør de et helt unikt stødabsorberende system. For hvert skridt vi tager, udsætter vi kroppen for stød fra det underlag vi går på. Der er store kræfter på spil, og hvis det stødabsorberende system i foden ikke fungerer optimalt, kan de forplante sig negativt gennem kroppen. 
  • Når du går, belastes din fod med 1½ gange kroppens vægt. Ved løb er det op til 2-4 gange din kropsvægt.  
  • Fødderne har tilsammen over 200.000 svedkirtler. Svedige fødder øger risikoen for friktion og dermed også vabler og ubehag. Varme og svedige fødder kan også være grobund for fx svampeinfektioner. For at sikre et godt klima i skoen anbefaler vi, at du og dine medarbejdere eksempelvis har to par sko at skifte mellem. På den måde forlænges levetiden af begge par også betydeligt.   
  • Gennem et helt år går den gennemsnitlige fod ca. 2,5mio skridt. Det svarer til at gå 2 gange rundt om jorden på et helt liv! 
  • Fødderne er størst sidst på dagen, og derfor kan det være en fordel at prøve og købe nye sko om eftermiddagen 

Føddernes sanseorganer og nervebaner - Et helt kapitel for sig

I løbet af en normal arbejdsdag mærker vi ikke nødvendigvis vores fødder. Sensoriske nervebaner i fødderne arbejder konstant, og passer godt på dem. Nervebanerne sender signaler til hjernen om hvordan fødderne har det og om hvilket underlag vi går på.   
 
De mange sensoriske informationer fra foden har bl.a. stor betydning for vores evne til at opretholde balance. Derfor er det essentielt at skoene sidder tæt til foden. På den måde får vores sanseorganer i fødderne bedst mulig kontakt til underlaget du går på, og kan hele tiden hjælpe til en god balance, uanset hvilket underlag du arbejder på.   
 
Sanserne i foden har også til opgave at fortælle din hjerne, hvis din strømpe er foldet eller du har fået en sten i skoen. Disse signaler er vigtige at lytte til, da du ubevidst kan ændre den måde du går på for at undgå generne i dine sko. Det ændrede gangmønster kan være uhensigtsmæssigt og give andre gener som kan forplante sig andre steder i kroppen. Derfor er det vigtigt at lytte til de signaler for at undgå uhensigtsmæssige ændringer.

Sensoriske inputs fra dine fødder er altså både afgørende for din balance og vigtig som daglig beskyttelse af fødderne. De hjælper os med at reagere på forskellige underlag og undgå ubehag som foldede sokker eller sten i skoen. Ved at lytte til disse signaler og sørge for at det fodtøj du eller dine medarbejdere har på er komfortabelt og har den rigtige pasform, kan risikoen for skader, både på den korte og den lange bane, minimeres.  

Prioritering af pasform og komfort: Nøglen til sundhed og velvære for dine og dine medarbejderes fødder  

Vores fødder er utroligt komplekse, og deres sundhed er afgørende. Det er vigtigt at de har det godt i alt fodtøj, men særligt i det du eller dine medarbejdere har på i mange timer i løbet af en arbejdsdag.  

Med over 26 knogler, 33 led, de mange muskler og et netværk af sensoriske nervebaner er fødderne fundamentale blandt andet for vores balance og velvære. Fødder kan være lige så forskellige som vi er mennesker på jorden, og kræver derfor individuel opmærksomhed.   
 
Ved at vælge sko, der passer korrekt og understøtter foden, kan risikoen for skader og ubehag, som kan påvirke vores daglige arbejde og livskvalitet, mindskes. Så næste gang du investerer i arbejds- eller sikkerhedsfodtøj til dig selv eller dine medarbejdere, så husk at prioritere pasform og komfort for at sikre sunde og glade fødder. For det er ikke ligegyldigt, hvad du eller dine medarbejdere har på fødderne. I skal nemlig holde hele livet.  

Er du i tvivl om, hvordan du vælger de rette sko til dine medarbejdere, så er vi altid klar til at hjælpe. Kontakt vores konsulenter, og de vil guide dig. Vi tilbyder også 3D-scanninger af dine medarbejderes fødder. Vi kommer ud til dig i din virksomhed, og sammen finder vi de rigtige sko med den mest optimale pasform til hver enkelt af dine medarbejdere. Kontakt os her 

Kilder: 
1. Niels Honore, ”Flotte fantastiske fødder”, Krop&Fysik, 2015 
2. Danske Fysioterapeuter, ”Sunde Fødder”, Krop&Fysik, 2012

3. L.E. Chicharro, G.N Gijon, R.R. Sanchez, N.A.Martínez, “The influence of sock composition on the appearance of foot blisters in hikers”, Journal of Tissue Viability,  2022 
4. Alt om foden – Danske Fysioterapeuter (2022): https://altomfoden.dk/10-fun-facts-om-foedderne/