Komfort - Kom på god fod med dine fødder

Vi har alle et ønske om fodtøj, der føles godt – også efter mange timer på benene. Komfortabelt fodtøj bidrager ikke bare til en behagelig arbejdsdag, men holder også krop og fødder sunde. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til komfort i dit fodtøj.

KOMFORT betyder ikke det samme for os alle, og især ikke, når det drejer sig om vores fødder. KOMFORT er en individuel fornemmelse, oplevelse eller følelse – og leveres ikke i en ”one-size-fits-all”.

"

Den personlige oplevelse af velvære er den primære faktor når det kommer til komfort i fodtøj.

 

Per Øllgaard, Fysioterapeut med speciale i fødder og fodskader.


Faktorer, der påvirker komforten

Sika Footwear har identificeret en række faktorer, der påvirker komfortoplevelsen, og som både har fokus på brugerens situation og fodtøjets funktioner:

OMGIVELSER

Arbejder du inde eller ude? Er der varmt eller koldt? Vådt eller tørt? Er underlaget glat eller ujævnt?

AKTIVITET

Står du stille, eller er du i bevægelse? Går du på stiger? Har du knælende arbejde?

PERSON

Har du en bred eller smal fod? Er din svang høj eller lav? Hvad vejer du? Har du varme fødder eller udfordringer, der kræver særlige hensyn?

FODTØJ

Udover omgivelser, aktivitet og person, så påvirker forskellige funktioner i fodtøjet vores oplevelse af komfort:

Pasform

Pasform er et udtryk for, hvor godt skoene passer på foden uafhængig af miljø og aktivitet. En dårlig pasform medfører forringet komfort – og omvendt.

Stødabsorbering og affjedring

Stødabsorbering og affjedring er skoenes evne til at absorbere stød og sende energien retur. Fodtøj med god stødabsorbering reducerer belastningen på led, fødder, ben og ryg. Stødabsorbering må ikke forveksles med blødhed, som ofte giver den umiddelbare følelse af komfort. Det mærker man f.eks., hvis indlægssålen er af et ekstra blødt materiale. Men blødhed skaber ikke nødvendigvis god komfort på sigt.

Fleksibilitet

Fleksibelt fodtøj er primært karakteriseret ved, at ydersål og overlæder er af fleksible og bløde materialer, som følger fodens bevægelser. Omvendt kan en mindre fleksibel sko også tilføre komfort i form af større stabilitet.

Åndbarhed

Åndbart fodtøj tillader, at varme og fugt fra fødderne kan slippe ud, så temperaturen i skoene bliver behagelig, og fødderne holdes tørre. Åndbare materialer er oftest kendetegnet ved gode svedabsorberende og -transportende egenskaber, der kan absorbere fugten og transportere den væk fra foden.

Støtte

Stabilitet og støtte kan minimere risikoen for skader. Behovet afhænger af foden, omgivelser og aktivitet. Støtte kan skabes i selve konstruktionen af fodtøjet og via stabiliserende materialer på udsatte områder.

Vidste du at

Selvom pasform af mange betragtes som den vigtigste komfortfaktor, så viser en undersøgelse, at 37 % af mænd vælger for store sko og 27 % af kvinderne for små sko.


KILDE: Satra Bulletin, Oktober 2015

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger komfortabelt arbejdsfodtøj?

Hos Sika Footwear har vi mange års erfaring med at udvikle komfortabelt arbejdsfodtøj til alle – lige fra entreprenøren til sygeplejersken. Vi tænker komfort ind i både konstruktion og materialevalg uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.

KOMFORT SKAL OPLEVES
– PRØV ALTID SKOENE PÅ, INDEN DU BESLUTTER DIG.

Vil du vide mere?

Kontakt vores konsulenter for råd og vejledning om det rigtige skovalg til dine behov.

Find din konsulent her

close

Se eller bestil kataloget:

Målrettet til byggeri/håndværk, sort og let industri, landbrug/skovbrug/fiskeri, transport/lager og fritid

Klik her


Målrettet til levnedsmiddel- og medicinalindustri, hospital og pleje, HORECA, service og rengøring, fritid

Klik her