Sika Footwears vej
mod en mere
bæredygtig fremtid
ESG og bæredygtighed hos Sika Footwear
Hos Sika Footwear ønsker vi at tage aktivt ansvar for en mere bæredygtig fremtid. Både for vores egen og for kommende generationer. Samtidig ser vi bæredygtighed som en forudsætning for at forblive konkurrencedygtige i fremtiden.
Vi er bevidste om, at vores rejse mod større bæredygtighed kræver en løbende balance mellem ambitiøse mål og et sundt forretningsgrundlag. Vi lærer hele tiden nyt, og vores omverden udvikler sig sammen med os. Derfor vil vores tiltag og målsætninger løbende blive evalueret og justeret, så vi hele tiden sikrer, at vi bevæger os i den rigtige retning.
Har du lyst til at vide mere om Sika Footwears ESG- og bæredygtighedsrejse, er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected]
ESG-Rapport
Sika Footwear udarbejdede sin første officielle ESG-rapport i 2022.
FNs verdensmål
Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, har vi særligt fokus på nedenstående fire.
Sundhed og TrivselVi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
Bæredygtig EnergiVi skal sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
Anstændige Jobs og Økonomisk VækstVi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle
Ansvarligt Forbrug og ProduktionVi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
Vores fodtøj sætter aftrykSika Footwears vej mod større bæredygtighed
Sika Footwear sender hvert år omkring 700.000 par fodtøj og fodtøjsrelaterede produkter på markedet, og det sætter naturligvis et aftryk på omverdenen. Derfor har vi, i tæt samarbejde med vores kunder og leverandører, et stort fokus på at reducere dette aftryk.
Forandringerne er allerede i gang, men når et stort sortiment er designet, produceret og sendt på markedet, kan man ikke gennemføre revolutioner fra den ene dag til den anden. Derfor har vi udarbejdet en strategiplan for vores produktbæredygtighedsrejse frem mod 2035 med klare målsætninger og principper for fremtidige produkter og sortimenter.
Vi har en tydelig holdning til, hvordan vi taler om bæredygtighed. Vi bruger ikke betegnelser som bæredygtig, miljøvenlig eller lignende om vores produkter. For at kunne kalde et produkt bæredygtigt, skal vi kunne bevise, at det slet ikke har nogen negativ påvirkning – og det kan vi ikke. Det ændrer dog ikke på, at vi har en klar ambition om, at vores produkter i de kommende år skal efterlade et markant mindre aftryk, både direkte og indirekte, og at det kan dokumenteres gennem konkrete resultater.
Principper for Sika Footwears produktudviklingWE CARE – høj kvalitet og lavere aftryk
Hos Sika Footwear er kvaliteten ikke til diskussion. I arbejdet med at reducere vores produkters aftryk går vi målrettet efter materialer, der har et mindre aftryk end gennemsnittet, eller end det materiale, de erstatter. Vi går dog aldrig på kompromis med vores høje kvalitetskrav. Balancen mellem kvalitet og aftryk er afgørende i alle vores materialevalg.
Derudover fokuserer vi ikke udelukkende på CO2-aftryk, men også på faktorer som vandforbrug, kemikalieanvendelse og minimering af transport. Det enkelte valg skal give mening!
Som mangeårig leverandør af arbejdsfodtøj, der bliver sat på prøve hver eneste dag, er vi stolte af vores lave reklamationsrater. De er et bevis på, at Sika Footwear leverer høj kvalitet og produkter med lang holdbarhed. Skoenes levetid er helt afgørende for klimaaftrykket – set fra et forbrugsperspektiv.
Sika Footwears principper for bevidste materialevalg kalder vi WE CARE. Kernen heri er et bredt fokus på bæredygtighed, fordi vi ønsker, at vores sko skal gøre en forskel på flere niveauer gennem hele produktets levetid.
Tre principper sætter retningen for vores produktudvikling fra 2025
Mere genbrug - mindre nyt
- Mindre andel af jomfrumaterialer i produkterne
- Genbrugs, upcyclede og biobaserede materialer anvendes, hvor det giver mening
- Målsætningen er, at de anvendte genbrugsmaterialer skal være verificeret af tredjepart – f.eks. GRS.
Mindre aftryk
- Ingen PVC i nye produkter
- Målsætning er, at læder skal være certificeret – eksempelvis Gold-rated fra Leather Working Group
- Fokus på lokale materialer tæt på produktionen for at mindske transport
Kvalitet og Funktion
- Høj kvalitet sikrer lang levetid, reducerer behovet for udskiftning og bidrager dermed til et lavere CO₂-aftryk
- Optimal komfort og funktion i skoene giver et positivt bidrag til at mindske nedslidning på arbejdsmarkedet
Life Cycle Assessment hos Sika Footwear
En af metoderne til at dokumentere effekt er en LCA, som vurderer et produkts CO₂-aftryk gennem de forskellige faser af produktets livscyklus. Derfor er LCA et vigtigt værktøj i arbejdet med at måle og opnå vores målsætninger og ambitioner. Sika Footwear arbejder i første omgang sammen med Teknologisk Institut på, at vi indenfor de kommende år kan præsentere tredjepartsverificerede LCA’er for vores egenudviklede produkter. De første interne versioner forventes klar primo 2025 og vil efterfølgende blive forfinet og bidrage til vores generelle viden på området.
Målsætninger for produktbæredygtighed
Målsætninger er vigtige at definere for at sikre engagement og fremdrift. Processen for at nå frem til vores mål har været lang og har givet anledning til mange tanker og ny viden. For Sika Footwear er det vigtig at præsentere realistiske mål, som understøttes af konkrete planer, og som samtidig har en reel effekt.
Vi vil gerne gå forrest, men er samtidig delvist afhængige af branchens generelle udvikling på området.
Vores nedskrevne målsætninger er:
Reduktion af klimaaftryk
- Produktrelaterede CO₂-emissioner nedbringes med 25 % inden 2030 og med 50 % inden 2035*
- Udarbejdelse af LCA med estimeret CO₂-aftryk for alle SIKA- og BRYNJE-produkter i sortimentet inden 2026
Styrkelse af WE CARE i produktporteføljen
- Øge andelen af produkter, der lever op til vores WE CARE-principper for større bæredygtighed. Fra 2025 gælder dette for alle nye lanceringer i vores egne udviklede brands: SIKA og BRYNJE
- Udarbejdelse af en plan for løbende optimering af eksisterende produkter i SIKA- og BRYNJE-sortimentet
Partnerskaber og samarbejder
- Dialog med potentielle partnere og branchesamarbejder for at øge fokus på løsninger til produktcirkularitet
- Tættere samarbejde og dialog med udvalgte kunder om behov og udvikling af de rette løsninger til markedet
- Tættere samarbejde og dialog med vores hovedleverandører om optimering af produkter ift. bæredygtighed. Herunder øgede krav til handelsvareleverandører om dokumentation og håndtering i forhold til vores bæredygtighedsagenda
Materialevalg og dokumenteret effekt
- Opbygning af viden og et materialebibliotek over materialers CO₂- og øvrige relevante aftryk til brug ved fremtidige materialevalg
- Løbende dialog og evaluering af vores handelsmærker. De har alle fokus på området, men arbejder naturligvis ud fra egne principper og målsætninger. Vi baserer evalueringen af nye potentielle produkter på beviste effekter, så vores valg bygger på så meget fakta og dokumenteret effekt som muligt
*Forudsætningen for denne målsætning, og opfølgningen på denne, er beregning af CO₂ per enhed via LCA-beregninger. Når vi lancerer nye produkter, udarbejdes en LCA, som sammenlignes med lignende eksisterende produkter. I løbet af 2025 forventer vi desuden at have en base af LCA-beregninger som vi vil anvende som baseline for målsætningerne for 2030 og 2035.
Timeline over Sika Footwears rejse
mod større bæredygtighed
2015
Første projekt med fokus på opbygning af kendskab til EU ECOlabel i produktudviklingen
Ny produktserie med en bevidst udvalgt læderkvalitet med fokus på mindre vand- og energiforbrug
2017
2019
Lancering af første produktserie med genbrugsmateriale i overdel
Ny produktemballage. Introduktion af FSC, mindre print, mindre farve
2021
2022
Proces igangsat for at minimere brugen af fysiske produktkataloger og øge anvendelsen af digitale kataloger
Første officielle Sika Footwear ESG-rapport offentliggøres
2023
2024
- Introduktion af GRS-certificeret garn i egenudviklede sko
- Samarbejde med Teknologisk Institut etableres
- LCA-projekt påbegyndt
- Alle nye indlægssåler produceres i recycled eller upcycled materialer
- Emballageprojekt igangsættes: Fokus på optimering af emballagestørrelser m.m
- Officiel 10 års målsætninger for bæredygtighed i produktudvalget fastlagt.
- Klare principper for guiding action i WE CARE defineres
- Alle fremtidige produkter lanceret i SIKA- og BRYNJE-brandet skal leve op til WE CARE-principperne
- Første Life Cycle Assessment for egne produkter gennemføres
- Princip om at alle nyudviklede modeller er PVC-frie indføres
2025
2030
Opnå målsætning om 25% lavere produktrelateret CO₂-aftryk
Opnå målsætning om 50% lavere produktrelateret CO₂-aftryk