Sikkerhedssko

  • Branche add remove
  • Mærke add remove
  • Lukning add remove
  • Farve add remove
  • Køn add remove
  • Egenskaber add remove
  • Størrelse add remove

Viser 12 - 24 af 118

Upload logo i enten PNG eller JPG format
Uploadet logo:
file_download Generere produktliste
202210

Premier

+ 2
202210

Premier

+ 2
+ 2
+ 2
202410

First

+ 2
202410

First

+ 2
+ 2
+ 2

Sikkerhedssko

Det kan være en kompleks størrelse at finde de helt rigtige arbejdssko og sikkerhedssko til sig selv, sine medarbejdere eller sine kunder! Det ved vi alt om hos Sika Footwear.  

I over 150 år har Sika Footwear udviklet, produceret og leveret sikkerhedssko og arbejdssko til alle brancher i hele Danmark. Så vi ved lidt om, hvad der er brug for af fodtøj på byggepladserne, hospitalsgangene og i lagerhallerne.  

Sikkerhedssko og arbejdssko til alle brancher  

Sika Footwear har sikkerheds- og arbejdsfodtøj til alle brancher i hele Danmark.  

Sikkerhedssko og arbejdssko skal kunne holde til det arbejde, der skal udføres og opfylde de krav, som branchen stiller til skoene. Det er forskelligt fra branche til branche, hvad der forventes af brugerens sikkerhedssko og arbejdssko. En sko med sømværn er f.eks. et must-have for en håndværker, mens det er de skridsikre egenskaber i en sko, der betyder mere for fx slagterimedarbejderen.   

Her på siden kan du altid filtrere Sika Footwears udvalg af sikkerhedsfodtøj ud fra de elementer, der er brug for på din arbejdsplads.  

For at gøre det bare lidt nemmere for brugeren at vælge sikkerhedssko og arbejdssko har vi, ved Sika Footwear, valgt at skelne mellem to overordnede grupper.  

Den ene gruppe går under navnet “det sorte segment”. Det er den gruppe, som primært har brug for sikkerhedssko med sømværn og/eller tåværn, altså, blandt andre, håndværkeren og alle dem, der arbejder i byggeri- og håndværkerbranchen, i den lette industri , fx i produktionshaller eller i lager- og logistikbranchen.   
 
Nedenfor gennemgåes de forskellige brancher i det sorte segment. Når man arbejder i det segment, stilles der ofte specifikke sikkerhedskrav til det fodtøj, der anvendes i den givne branche. Vær altid opmærksom på hvilke krav der stilles til fodtøjet på din arbejdsplads. Vi vejleder altid gerne, så du kan finde de rigtige sikkerhedssko der opfylder lige netop de krav din arbejdsplads stiller. Kontakt os gerne, hvis vi skal hjælpe dig 

Sikkerhedssko til håndværkere og alle de andre på byggepladsen  

Inden for branchen byggeri og håndværk finder man primært håndværkeren og alle de andre, der bevæger sig rundt på byggepladserne som f.eks. mureren, elektrikeren, VVS'eren, tømreren, maleren, montøren og andre, der har hænderne skruet godt på. Uanset titel har man i denne industri helt sikkert brug for sikkerhedssko med både sømværn og tåværn og man har måske endda også brug for sikkerhedssko med stærke skosnuder, stigegreb, ESD-godkendelser samt stærke og gode indlægssåler.  

Sikkerhedssko til produktionsansatte  

Arbejder man inden for branchen let industri, er der stor sandsynlighed for, at man leder efter sikkerhedssko med tåværn til indendørs brug. Som en del af en produktion, der arbejder med materialer som f.eks. træ, tekstil, gummi, plast og papir eller med emballager, tryksager, elektronik og lignende, tager man mange skridt i løbet af en dag. Derfor anbefaler vi luftige sikkerhedssko med skridhæmmende egenskaber, god stødabsorbering og bløde indlægssåler til alle, der arbejder inden for den lette industri.   

Sikkerhedssko til den tunge industri  

Asfaltlæggere, maskinarbejdere, smede og svejsere og dem der arbejder inden for maskinindustrien, beton-, cement- og teglindustrien, sten-, ler- og glasindustrien samt jern- og metalindustrien arbejder alle inden for det, vi hos Sika Footwear kalder sort industri. Andre steder kalder man den sorte industri for den tunge industri. Uanset hvad man kalder den, er der brug for sikkerhedssko der kan tåle høje temperaturer, sikkerhedssko der kan stå godt fast uanset underlag, vandafvisende sikkerhedssko, slidstærke sikkerhedssko og varme sikkerhedssko til de kolde dage.  

Sikkerhedssko til lagerpersonale og andre inden for transportsektoren  

Som ansat inden for transport og lager er det meget sandsynligt, at man har sin daglige gang på et lager eller et logistikcenter, eller at man arbejder som chauffør, fragtmand, truckfører eller med andre former for transport. I sådanne jobs kan det være en fordel med både luftige og åndbare sikkerhedssko eller sikkerhedssandaler, sikkerhedssko der er gode at gå langt i og/eller vandafvisende, skridhæmmende sikkerhedssko eller sikkerhedsstøvler.  

Sikkerhedssko til landbruget  

Landbrugsarbejderen, gartneren, skovarbejderen, fiskeren og andre erhverv inden for landbrug, skovbrug og fiskeri-industrien har brug for sikkerhedssko og sikkerhedsstøvler med helt særlige funktioner. Her er sikkerhedssko og sikkerhedsstøvler med stærke, vandafvisende overdele at foretrække, og det er også klart en fordel, hvis sikkerhedsskoene eller sikkerhedsstøvlerne er lune, har gode skridhæmmende egenskaber og et dybt sålemønster, så man står godt fast på al slags underlag.   
 
Den anden gruppe af sikkerheds- og arbejdssko går under navnet “det hvide segment”. Denne gruppe består af dem, der har brug for arbejdsfodtøj i forskellige afskygninger primært til medicinal- og levnedsmiddelindustrien, hospital og pleje, service og rengøring, og det man kalder HORECA; hotel, restauration og kantine.  

Typer af sikkerhedssko og arbejdssko  

Hos Sika Footwear skelner vi altså mellem sikkerhedsfodtøj og arbejdsfodtøj. Disse to grupper kan igen opdeles i flere underkategorier: sikkerhedssko, sikkerhedsstøvler, sikkerhedssandaler og sikkerhedstræsko samt arbejdstræsko, arbejdssandaler og arbejdsstøvler, der alle er uden sikkerhed.   

Sikkerhedsfodtøj består som minimum af et tåværn og/eller et sømværn og bruges ofte i byggebranchen og på byggepladser, hvor det er et decideret krav at have den type fodtøj på, for at kunne færdes på byggepladsen. Godkendt sikkerhedsfodtøj er certificeret efter den europæiske standard for sikkerhedsfodtøj; EN ISO 20345:2011 eller EN ISO 20345:2022.  

Arbejdsfodtøj kan bruges i mange forskellige miljøer og i mange forskellige industrier. Inden for denne kategori er der oftest ingen specifikke sikkerhedskrav til skoene, dog kan det i nogle brancher som f.eks. levnedsmiddelindustrien eller hospitalssektoren være krav til, at det fodtøj, man har på, har specifikke godkendelse inden for f.eks. tåværn eller skridhæmmende egenskaber.  
 
Læs mere om godkendelser og symboler her.  

På denne side vil du herfra nu kun læse mere om sikkerhedssko og sikkerhedsfodtøj. Vil du vide mere om arbejdssko, kan du læse mere, og se vores udvalg, her: Vælg de rigtige arbejdssko til dit behov. 

Sikkerhedsstøvler eller sikkerhedsstøvletter  

Inden for sikkerhedsstøvler skelner man mellem begrebet sikkerhedsstøvler og sikkerhedsstøvletter. Det er længden på skaftet, der afgør, om fodtøjet kan angives som en støvle eller en støvlet.   

Hos Sika Footwear kalder vi alt fodtøj med et skaft længere end en almindelig sko for en støvle.   

Sikkerhedssandaler  

En sikkerhedssandal har typisk samme opbygning som en sikkerhedssko. Forskellen på en sikkerhedssko og en sikkerhedssandal findes på siderne af skoen, som på en sikkerhedssandal kan være helt åbne (som man kender fra netop en sandal), så der kan komme luft ind til fødderne.   

Der findes også sikkerhedssandaler, hvor siderne ikke er helt åbne. I stedet er de åbne ‘kanaler’ udstyret med et tyndt lag mesh eller net, så man stadig opnår øget åndbarhed i skoene, men undgår at få småsten eller andet skidt ind i skoen.   

Sikkerhedssandaler er oplagte for håndværkere, der gerne vil have luft til fødderne om sommeren, eller til folk, der arbejder indendørs, som også foretrækker masser af luft til fødderne.  

Se udvalget af sikkerhedssandaler her.  

Sikkerhedsfodtøjets overdele  

Alle sikkerhedssko, sikkerhedstræsko, sikkerhedsstøvler og sikkerhedssandaler kan fås med forskellige typer af overdele såsom læder, mikrofiber, tekstil med mere. De forskellige typer af overdele har forskellige funktioner som f.eks. at være vandafvisende, svedtransporterende, åndbare og luftige.   

Sikkerhedssko med forskellige lukninger  

Sikkerhedssko, sikkerhedsstøvler og sikkerhedssandaler kommer alle med forskellige typer af lukninger, alt efter hvad du er mest til. Alle tre typer fodtøj kan findes med almindelige snørebånd, Velcro®-bånd, elastiksnører og det innovative BOA® Fit System.

Andre elementer i sikkerhedsfodtøj  

Udover at bestå af tåværn og/eller sømværn kan fodtøj inden for denne kategori af sikkerhedsfodtøj også bestå af forstærkede slidnæser (også kaldet ProNose). En ProNose beskytter skosnuden mod slid. Sikkerhedsfodtøj kan, blandt mange andre egenskaber, også være ESD-godkendt, have stigegreb i ydersålen, vandtætte membraner eller varmeresistente ydersåler, der kan tåle at stå på overflader, der er op til 300°C.  

Hvad er sikkerhedsfodtøj?  

Inden for kategorien sikkerhedsfodtøj skelner man altså mellem forskellige typer. Der findes, som nævnt, både sikkerhedssko, sikkerhedstræsko, sikkerhedsstøvler og sikkerhedssandaler.  
 
Selve sikkerheden i sikkerhedsfodtøj karakteriseres helt specifikt ved at fodtøjet som minimum har et tåværn og/eller sømværn indbygget i sig.  
 
For at opsummere er en sikkerhedssko en sko med tåværn og/eller sømværn. En sikkerhedstræsko er en træsko med tåværn og/eller sømværn, en sikkerhedsstøvle er en støvle eller en støvlet med tåværn og/eller sømværn og en sikkerhedssandal er en sandal med tåværn og/eller sømværn i.   

Sika Footwears sikkerhedsfodtøj er certificeret efter europæiske standarder: EN ISO 20345:2011 og EN ISO 20345:2022. Sikkerhedssko, -støvler, -sandaler og -træsko godkendt efter disse, har som minimum tåværn, der beskytter mod faldende objekter på 200J og mod sammenpresning (15kN). 
 
Få overblik over godkendelser og symboler her.  

Sikkerhedssko til kvinder  

Det er en tendens til, at flere og flere kvinder får jobs inden for f.eks. håndværkerfagene og den lette industri, og som derfor har behov for stærke sikkerhedssko at tage på hver dag. Derfor laver Sika Footwear også sikkerhedssko til kvinder. Kvinder har som udgangspunkt mindre fødder end mænd, og derfor laves flere af vores sikkerhedssko helt ned til str. 35. 

Der er forskel på fødder, nogle har brede fødder, andre smalle, nogle har en høj vrist, andre er platfodet. En 54-årigs fødder kan have knyster, nedsunken forfod osv. Udfordringer som ikke nødvendigvis gør sig gældende på fødderne af 20-årig. Derfor laver vi både sikkerhedssko og såler med det formål at forebygge skavanker og skader, men også med det formål at støtte og sikre komforten, ligegyldigt hvilke udfordringer brugeren må have. Det er ikke ligegyldigt, hvad du har på fødderne. Det er altid vigtigt, at sikkerhedsskoene, udover at opfylde de sikkerhedsmæssige krav branchen stiller, også passer til de fødder der skal gå i dem.  

Sikkerhedssko til alle årstider  

Hos Sika Footwear kan vi levere sikkerhedssko til alle årstider. Vi kan levere sikkerhedssandaler til dem med varme fødder, der arbejder indendørs, og til dem der arbejder udenfor på varme sommerdage. Mere luft til tæerne og følelsen af ikke at stikke dem ned i helt tætte og lukkede sikkerhedssko, kan opnås ved at vælge sikkerhedssandaler. Som tømrer, murer osv. kan man med fordel bruge sikkerhedssandaler i sommerperioden og i de varme måneder.  

I regn og slud... skal arbejdet jo stadig udføres. Men det sidste man har lyst til at tænke på og mærke i løbet af sin arbejdsdag, er kolde og våde tæer. Derfor stilles der i vinterhalvåret større krav til sikkerhedsskoene til de brugere, der arbejder udendørs på fx større byggepladser. Det er vigtigt at kunne holde varmen, selvom det er koldt og måske også vådt.   

Varme sikkerhedsstøvler og varme sikkerhedssko kan være nødvendige at tage i brug ret tidligt i efterårssæsonen for dem der arbejder udendørs inden for byggeri og håndværk.